BOOK ET FORLØB

Undervisningsforløb for skoleklasser skal forudbestilles på telefon 48 20 14 40.

Forløbet er gratis, når entréen er betalt. Entréen er 20 kroner per barn og lærer. Hvis der ønskes to undervisningsforløb, er prisen 2 x 20 kroner per barn og lærer.

Billetten gælder hele dagen, og I er velkomne til at blive på museet efter endt omvisning.

Spørgsmål kan stilles på telefon 48 20 14 40 eller på mail.

TRANSPORT

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot ligger midt i Hillerød.

Hillerød Station fungerer som endestation for fire jernbaner:

  • S-toget (linje E)
  • Frederiksværkbanen
  • Gribskovbanen
  • Lille Nord

Fra stationen stopper bus 301 (retning Ullerød) og 302 (retning Sophienlund) ved Frederiksborg Slot. Det tager cirka 20 minutter at gå. Følg skiltene fra stationen.

rejseplanen

PÅ MUSEET

Ved ankomst til museet får I hjælp til at låse jeres tasker inde.

Medbragte madpakker kan indtages i café-området i forhallen eller i vores skolestue. Nøglen får I ved billetkassen. Museumsbutikken byder på en del små souvenirs til overkommelige beløb, hvis eleverne vil have et minde med hjem.

Billetten gælder hele dagen, og det er muligt at forlade museet for at vende tilbage senere. Ved besøg på egen hånd skal klassen forblive samlet.

Der findes en elevator i museets østfløj, og vi har handicaptoiletter i kælderen (tag elevatoren ned).

#frederiksborg #dnm