Flåden forlader havnen for sidste gang

øregaard

Flåden forlader havnen for sidste gang

Malet af Christian Mølsted, 1919

Olie på lærred. 235,3 x 200,8 cm

Øregård Gymnasium

 

Marine- og historiemaleren Christian Mølsted har på maleriet givet et bud på, hvordan det var, da briterne sejlede bort med den dansk-norske flåde den 21. oktober 1807. Om bord i små både ser dansk-norske officerer og søfolk til, mens de store skibe på en lang række stævner ud fra havnen.

Flere ser ned, andre rækker knytnæver frem. Attituderne rummer sorg, vrede og magtesløshed.

Mølsted har på en skitse til maleriet understreget stemningen ved at påføre en strofe af Christian Winthers digt om en gammel sømand, der efter mange år vender tilbage til København og finder alt forandret efter bombardementet og englændernes beslaglæggelse af flåden:

 

Hvor er I henne, store og små,

I havets stærke svaner,

som smykkede her i dammen lå

med Dannebrogs røde faner?

 

På Mølsteds maleri er der en skikkelse, nummer to fra venstre af de stående, der betragter skibene med en rank og fast holdning. Det er kommandør Steen Bille. Da general Ernst Peymann indledte fredsforhandlinger med englænderne, talte Bille for, at alle våbenføre mænd skulle gøre udfald, og han nægtede at underskrive Københavns kapitulation den 7. september 1807.

Efter kapitulationen rykkede englændere ind på flådens leje og værft, Holmen. Her blev skibene gjort sejlklare. Byttet var 18 linjeskibe, 15 fregatter, 7 brigger og 23 kanonbåde. Et linjeskib og en brig, der var på togt i norske farvande, var, hvad der var tilbage af den flåde, der indtil da var Europas femtestærkeste, kun overgået af England, Frankrig, Spanien og Rusland.

Alt på Holmen var raseret og splittet ad. Værktøj og inventar var fjernet, om det så var kontorernes rullegardiner. Tre skibe, der var under konstruktion, var væltet omkuld og ødelagt. Efterfølgende gjorde man sig store anstrengelser for at tilvejebringe træ til en ny flåde. Egetræer blev plantet, og der blev forbud mod at udføre egetømmer. Men det havde lange udsigter, først 150-200 år senere kunne der bygges skibe af træerne. I mellemtiden var flåden gået over til fartøjer i stål.

Efter tabet af flåden tog kronprins Frederik (VI), der ellers havde holdt sig neutral i de europæiske krige, parti for Frankrig, og Danmark-Norge var herefter i krig med England. Krigen og tabet af flåden gjorde enheden mellem Danmark og Norge sårbar. I perioder blokerede engelske og svenske krigsskibe de danske kornforsyninger til Norge, hvor der opstod hungersnød.

 

Artikel af museumsinspektør Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum

Katalog til “1814 – Spillet om Danmark og Norge” (artikelsamling). 2014

 

Læs om Det Nationalhistoriske Museums undervisningstilbud i “1814 – Spillet om Danmark og Norge” her.

Brug Historiedystens undervisningsmateriale til samme tema.

Find inspiration i Historiedystens Pinterest-board til temaet.

Log ind på DR Skole og arbejd med det interaktive tidslinje-værktøj (1800-1849) her. De interaktive elementer kræver uni-login.

Leave a Reply