Christian 2.s generobringsforsøg

Efter en længere periode i eksil, hvor Christian 2. havde trukket sig tilbage til den flamske by Lier lykkedes det den afsatte konge at få sig forhandlet frem til, at hans svoger Karl 5. (den tysk-romerske kejser) skulle udbetale i hvert fald en del af den medgift Christian 2. var blevet lovet ved sit ægteskab med Karl 5.s søster, men som han endnu ikke havde fået. For disse penge samlede han en hær af lejesoldater – målet var enkelt: at få den danske krone igen.

Med sin hær besatte han først Amsterdam og forhandlede – eller gennemtvang – skibslejlighed til det sydlige Norge, der var Christian 2.s første mål. Planen var først at erobre Norge og blive hyldet som norsk arvekonge. Dog var der enkelte af de store fæstningsanlæg, der holdt stand og det betød, at Christian 2. aldrig fik held til at bruge Norge som afsæt til at erobre Danmark.
Samtidig med krigshandlingerne i Norge var Frederik 1. i Lübeck for at forhandle med lederne af den magtfulde tyske Hansa. Her indgik man et forbund om, at de ikke ville støtte Christian 2., og mod et løfte om favorable toldsatser indvilligede Nederlandene i det samme. Det betød, at Christian 2. sad i Norge og pludselig var blevet meget alene.

Frederik 1. satte sammen med en hanseatisk hær kursen mod Norge, hvor Christian 2. hurtigt blev fanget, og efter en del forhandlinger indvilligede han i at sejle med til København under løfte om frit lejde. Det var meningen at han her skulle forhandle med sin onkel Frederik 1., men skibene sejlede ikke til København, men til Sønderborg, hvor han blev sat i husarrest.