Frederik 1.s håndfæstning

Frederik 1.s håndfæstning af 3. august 1523.

Udi det hellige trefoldigheds[1] navn amen. Vi Lauge Urne til Roskilde, Niels Stygge til Børglum, Niels Claussen til Aars, Iver Munk til Ribe, Jens Andersen til Odense, Stygge Krumpen til Børglum, Ove Bille til Aars, Jørgen Friis til Viborg med guds nåde biskopper, Aage Jepsen valgt biskop til Lund[2], Henrik abbed[3] i Sorø, Eskild prior i Antvorskov, Knud Henriksen provst i Viborg, Mogens Gøye Danmarks riges hovmester, Thyge Krabbe Danmarks riges marsk[4], Niels Høg, Preben Podebusk, Henrik Aagesen, Henrik Krummedige, Hans Bille, Albert Jepsen, Mattis Eriksen, Peder Lykke, Joakim Lykke, Otte Krumpen, Johan Oxe, Johan urne, Vincents Lunge, Anders Bille, Thyge Brahe, Axel Brahe, Holger Gregersen, riddere, Mogens Munk landsdommer i Nørrejylland, Ove Lunge, Erik Eriksen, Oluf Nielsen, Otte Holgersen, Knud Urne, Johan Bjørnsen, Lauritz Skinkel, Niels Bild, Henning Valkendorf, Eiler Eriksen, Hans Krafse, Niels Lunge, Mouritz Jepsen, Knud Bille, Eske Bille, Truid Gregersen, Danmarks riges råd, abbed Severin af Viskilde, abbed Jep af Em Kloster, Niels Bodelsen provst i Vestervig, Jens provst i Tvilum, abbed Jens i Esrum, abbed Hans i Ringsted, abbed Rasmus af Skovkloster, abbed Jens i Knardrup, abbed Jep i Herrevad, Henrik provst i Dalby, Jacob Trolle, Åge Brage, Claus Bille, riddere, Erik Stygge, Axel Nielsen, Lucas Krabbe, Niels Ludvigsen, Eiler Bruske, Christiern Andersen, Jens Hvass, Jens Torbensen, væbnere, gør alle vitterligt, at efter thi at Danmarks rige har altid været ud af Arilds tid og er endnu et frit kåre rige[5], så at danske mænd af første begyndelse har altid haft deres konge at hylde, kysse og tilegne, hvilken herre og fyrste der dem selv tækkes for en herre og konge, som dem skulle ville råde og regere efter deres egen lands skrevne lov og gode gamle sædvaner og holde den hellige kirke med menig landets indbyggere, åndelig og verdslig, ved deres privilegier og friheder. Derfor har tidligere konger af Danmark en efter den anden udi deres hyldning og kroning altid givet, gjort og svoret og beseglet Danmarks riges råd på menige lands indbyggeres vegne håndfæstninger og recesser, som og højbåren fyrste kong Christian efter samme gode sædvane nu sidst gjorde, forpligtede sig på sin kristelige tro og kongelige ed sin reces og håndfæstning at skylle ubrødelig holde ved alle de ord og artikler, de indeholder. Dersom hans nåde, det gud forbyde, gjorde noget imod det, da skulle menige landets indbyggere ved deres ære være forpligtet det at afværge og dermed ej noget forbryde imod den ed, mandskab og huldskab, de hans nåde svoret har, som hans nådes beseglet reces og ed klarlige udviser og indeholder. Efter sådan, at have svoret forpligtelse og på det alle herrer og fyrster og hvert redeligt menneske skal vide og i sandhed bekende, at vi tidligere rigets råd, adelen, ridderskab og menige rigets indbyggere var åbenbarlig nødt og trængt dertil imod al vor vilje og sind, det gud siger er forkert, at give os fra vor højbåren fyrste konge Christian og at opsige hans nåde huldskab, mandskab, ed, forpligtelse og tro tjeneste for disse efterskrevne og mange andre flere mærkelige sager, bryster og skyldigheder, for hvilket vi for gud eller verden ej skyldige eller pligtige var at være hans nåde undergivne eller nogen som sådan ukristelig, uforstandig og umilde gerninger gøre og bedrive ville mod gud og den hellige kirke, rigets råd, ridder og riddermændsmænd og menige rigets indbyggere, som disse tre rigets indbyggere hertil vederfaret er i de mode og andre flere som her efterfølger: Først har tidligere kong Christian den himmelske gud til fortørnelse og mange simple og enfoldige undersåtter til vildfarelse tilstedt og opholdt noget forlidte er åbenbarlige kættere udi hans nådes kongelige stad København, som har prædiket og lært den menige mand imod den hellige kristelige tro og hellige romerske kirke, alle kristne mennesker åndelige moder, den vi og vore forældre altid har været undergiven på den hellige kristelige tros vegne, den vi og vore efterkommere er hørige og lydige i det mode gerne blive ville, som ret kristne mennesker bør gøre. Ligeledes har hans nåde ladet gribe og fanget konsekrerede biskopper og prælater, dertil riddere og gode mænd, og ladet dem halshugge, aflivet og ligge på gaden for hunde og svin og siden brænde for uden skyld, brøde, dom, nåde og ret, som kom til hans nåde i god tro og love på hans nådes brev og skrivelse. Ligeledes har hans nåde taget en konsekreret abbed og ved munke samme tid, som de gik fra alteret, og lod dem straks sænke og ihjelslå uden al skyld, brøde, dom, nåde og ret. Så har hans nåde fremdraget den person, der disse tidligere ukristelige gerninger har gjort af hans nådes befalinger udi hans nådes egen nærværelse, og gjort ham til høvedsmand for land og folk udi et ganske kongerige og derover indtrængt ham for en ærkebiskop udi Lund og en biskop udi Skara at skulle blive, hvilken samme person hans nåde og siden, den hellige romerske kirke og skadelig gejstlig stand til ydermere foragtelse, lod hænge og brænde uden al dom. Ligeledes lod hans nåde fange og gribe biskop Karl af Hammer og holdt ham fanget sin livs tid uden al dom og ret. Ligeledes lod hans nåde fange og gribe biskop Jens af Odense, som kom til hans nåde i god tro og love på hans nådes brev og skrivelse, og har nu holdt ham så lang tid udi torn og fængsel for uden al dom, nåde og ret. Ligeledes har hans nåde i mellemtiden, som tidligere biskop Jens som fangen var, ladet sig indføre udi hans biskops gård udi Odense og taget fra ham og stiftet med flere stiftens slotte, gårde og gods og klenodie og holdt det med magt og vold. Ligeledes har hans nåde nødt og trængt Lund kapitel, som kom til hans nåde i god tro på hans nådes brev og skrivelse, med torn og fængsel at overlevere sig deres domkirkes slot og land Bornholm og deslige og Aahus med flere samme kirkens gårde, gods og ejendom, som hans nåde ej tidligere kunne vinde eller fange fra samme kirke med nogen rets gang. Ligeledes så har hans nåde beplovet og beskattet den hellige kirke, biskopper og prælater og andre hendes[6] personer, der hans nåde besynderlig burde at fordagtinge[7] og beskærme, og vældig taget fra dem deres privilegier og friheder, som de af første begyndelse og efter kirkeloven nødt og brugt har imod sin kongelige ed, lovet, svoret og beseglet reces. Ligeledes for disse og andre flere hans nådes ukristelige gerninger og ufornuftige regiment da er der ikke nu en ærkebiskop udi disse tre riger Danmark, Sverige og Norge, og mange andre biskopper aflivet, døde og forjaget, som er ud af Fyn, Strengenæs, Skara, Vesterås, Åbo, Oslo, Bergen og Stavanger, disse tre rigers indbyggere tilstår bryst, skade og fordærvelse. Ligeledes har hans nåde samlet overfaldet adelen og ridderskabet, især hans nådes råd hr. Knud Knudsen ridder, som hans nåde lod halshugge imod hans nådes råds råd og dom. Siden tog hans nåde alt hans arvegods under kronen. Ligeledes dernæst mod hans nådes råds dom lod halshugge velbyrdig svend Torben Oxe, dernæst junker Hans og Steffen Webersteen hans nådes og rigets tro tjenere. Ligeledes mod dom og ret lod hans nåde igen opgrave ud af sortebrødre kirke Ars velbyrdig mand Mogens Thommesen, som døde med sin retfærdighed og sakramente som en kristen mand burde gøre, og lod ham siden hænge som en tyv uden al dom og ret og tog alt hans hods og hans husfrues gods under kronen. Ligeledes har han ligeledes mod hans nådes brev, indsegl[8], tro og love uden al nåde dom og ret ganske jammerlig uden retfærdighed og skriftemål halshugge ærlige og velbyrdige stærke riddere, Sveriges riges råd, adelen, ridderskab og gode mænd udi Stockholm, som hans nåde for en herre og konge undfanget, kaldet og kronet havde. Ligeledes tog han også alt deres gods under kronen og en part af deres husfruer og børn fanget. Ligeledes har hans nåde ligeledes beskattet hans nådes råd, riddere, adelen, gode mænd, fruer og jomfruer, som andre bønder og trælle, og taget dem fra deres egne privilegier og friheder, som deres forældre af arilds tid for dem har haft imod hans nådes kongelige ed og beseglet reces. Ligeledes har hans nåde foragtet og forsmået den hellige kirkes prælater, riddere og gode mænd, som hans nåde burde at elske, og draget udover dem den skændelige og formedelige kvinde Sigbrit, som altid har været årsag og hans nådes rådgiver til alle disse tidligere og efterskrevne ukristelige og umilde gerninger, hans nåde, os og menige rigets indbyggere til evig skade og fordærvelse. Ligeledes har hans nåde efter samme forgiftelig onde kvindes råd elsket og fremdraget hendes lige, trælle og skalke, udover hans nådes råd, ridder og gode mænd og angivet dem slot og len i hende, dermed adelen og ridderskabet forhadt, fortrængt og forsmået været har. Ligeledes har hans nåde forvandlet slotsloven indtil hans husfrue og børn imod hans kongelige ed og reces. Ligeledes har hans nåde og for hans ulovlige og uretfærdige regimente med Sverige, de vendiske stæder og andre omliggende lande mod hans nådes råds råd, vilje og samtykke påført os og riget en stor fejde og inddraget har udi landet udenlandsk magt til deres og rigets indbyggeres skade og fordærvelse. Ligeledes har hans nåde og ganske ynkelige udover al ret og evne beskattet og besværet købmænd, bønder og almue med skat udover skat, told, accise, forbud, ny lov og andre flere utallige besværinger, som langt var at afskrive, dermed den menige mand forarmet og aldeles groft fordærvet. Hvilket tidligere hans nådes ukristelige regimente, umilde gerninger, utallige besværinger os og landets indbyggere ej længere for gud eller verden står at lide, og har hans nåde derudover ofte været på mønt og ingen bedring været ført. Derfor (det gud kende, eftersom forskrevet står, os såre imod) har vi opskrevet og opsagt hans nåde huldskab, mandskab, ed og tro tjeneste vort fri fædrene land evige privilegier og friheder at ville fordagtinge og beskærme for hans nådes ydermere overvold og alle andres, og på det at landet ej længere så stå skal uden herrer, høvdinger og regenter, da er vi så endrægtigt[9] over ens væren med adelens ridderskabs, købmænds, bønder og menige lands indbyggeres samtykke, at vi i tidligere kong Christians sted har nu igen udi det hellige trefoldigheds navn med vor frie vilje og konge udråbt, fuldbyrdet og samtykket højbåren fyrste hr. Frederik, med guds nåde ret arving til Norge, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve til Oldenborg og Delmenhorst, for en fuldmægtig herre og konge over al Danmark at blive, ikke anseende det hans nåde er en indfødt kongesøn udi Danmark, med det fyrstelige ord og kristelige regimente, hans nåde følger og altid holdet har. Så har hans fyrstelige nåde, som tidligere konger i Danmark for hans nåde har gjort, lovet svoret og tilsagt os på menige landets indbyggeres vegne denne efterskrevne reces og håndfæstning på fyrstelige ære, kristelige ed og gode tro ubrødelig at holde udi alle sine artikler på punkter, som her efterfølger:

Vi Frederik med guds nåde udvalgt konge til Danmark, ret arving til Norge, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarksen, greve til Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt, at vi har hørt, spurgt og sandelig erfaret, hvorledes fornævnte højbåren fyrste kong Christian, vor kære herre broders søn, imod sin kongelige ed, svoret og beseglet recess, et ukristeligt og utåleligt regimente udover den hellige kirke, den hellige kirkes personer, biskopper og prælater, riddere og riddermænds mænd, købmænd, bønder og almue, menige rigens indbyggere udi tidligere artikler og mange andre utålelige overvold og besværinger, som langt var at skrive, holdet har, der ikke eneste ost vel vitterligt er, medens og andre flere herrer, fyrster, stæder og andre omliggende lande, der med tidligere Danmarks riges råd, ridderskab, købmænd, bønder og menige landets indbyggere ganske hård nød og tiltrængt var at opskrive og affeje tidligere kong Christian huldskab, mandskab og at søge hjælp, trøst og bestand af os eller andre herrer og først deres fædrene land, privilegier, friheder, liv, hals og gods for sådan kong Christian overvold at fordagtinge og beskærme, så har vi overgivet og anset den gunst, vilje, troskab og mandskab, som danske mænd vor kære herre fader og broder, hvis sjæl guds nåde, gjort og bevist har, samledes og at vi selv er en indfødt kongesøn udi Danmark, så at vi desuden mere forpligtet er danske mænd at elske, deres bedste og bestandighed at vide, så har vi og med tydelig anset det tyranske vold og mangefold besværinger, det med de af tidligere kong Christians bebyrdet er, der ud af vi dem med guds hjælp, herrer og fyrsters, venner og tilhængeres, hjælp og frelse ville, ikke sparende der over vor egen person, land, folk og al vor velfærd, derpå vi og nu lovet, fuldbyrdet og samtykket har de kåret, der de os for en herre og konge udråbt og kåret har, derpå vi og nu, ligesom vor forfædre tidligere konger udi Danmark førhen har gjort, lover og tilsiger tidligere os elskede Danmarks riges råd på menige rigens indbyggeres vegne at ville og skulle dem vor reces og håndfæstning forannævnte og efterskrevne punkter og artikler på vor fyrstelige ære, kristelige tro og kongelige ed, udbrydelig og uden al argelist at holde ligervis som her nu efterfølger:

(1) Ligeledes skulle vi først elske overalt den himmelske gud og den hellige kirke og hendes tjenere ret styrke, fordagtinge og beskærme, og alle dens privilegier, friheder, statutter og gode gamle sædvaner, som dem først undt og givet er af den hellige romerske kirke og hellige tidligere fædre, kristne konger, fyrster, fyrstinder og forstander, udi alle sine artikler stadfæste udi dem så ubrydelig at skulle dem nyde, bruge og beholde

(2) Ligeledes ville eller skulle tilstede nogle kættere, Luthers disciple eller andre, at prædike eller lære lønlig eller åbenbarlig imod den himmelske gud, den hellige kirkes tro, helligste fader Paven eller romerkirken, men hvor de findes udi vort rige, ville vi og skulle lade dem straffe ved deres liv og gods.

(3) Ligeledes skulle vi altid dømme uden vil og ej tage gunst eller gave for nogen ret eller rettergang i nogen måde, men være lige villige til at hjælpe og styrke dem til deres ret, være sig enten indenlandsk eller udenlandsk folk, fattige eller rige, som hænder for os at komme, som en kristen konge bør gøre og vi vil svare for gud.

(4) Ligeledes ville eller skulle vi aldrig efter denne dag tilstede, at nogen skal ophæves eller udvælges til nogen biskopskald her udi riget uden den, som indfødt er i Danmark af riddere og svende, eller til noget prælaterkald uden rigets indfødte mænd af riddere og svende eller og doktorere udi den hellige skrift eller kirkeloven eller værdige lærde mænd, som dertil duelige og nyttige er, som dog danskfødte er, uden vi kunne det have med Danmarks riges råd, vilje og samtykke, riget til nytte og gavn.

(5) Ligeledes skal vi ikke nominere, præsentere eller tilstede nogle udenlandske til noget prælaterkald, kirke eller kirkens len udi Danmark, ej heller tilstede efter vor formue nogen kurtisaner eller andre der udover danske mænd at forulempe, som hertil ofte er sket.

(6) Ligeledes skulle vi aldrig hindre eller hindre noget kapitels valg og kåring, dersom de ophæver efter de tidligere artiklers lyd, og skal vi aldrig trænge nogen prælater eller formænd ind imod kapitlets samtykke, dog at vi beholde nominationen til to eller tre af det kapitel, som bispen er død ud af, eller og vi nominere den, som kirken er nyttig, med Danmarks riges råds råd, dog at vi beholde patronatsretten[10] til de len, som vore forfædre tidligere konger i Danmark hertil har haft.

(7) Ligeledes skal og må hver biskop og prælat nyde og bruge den hellige kirkes ret og jurisdiktion[11] frit, som de den af arilds tid bruget har, dog at de sager, som bør handles til landsting og herredsting, skulle håndteres til disse tinge.

(8) Ligeledes skal vi ej tilstede med rigens råds hjælp og trøst, at nogle sager, åndelig eller verdslig, skal kaldes eller drages indtil Rom, førend de først er håndteret for rigens prælater efter rigens privilegiers lyd.

(9) Ligeledes skulle vi holde værdige fædre og prælater, stærke riddere og riddermænds mænd, Danmarks riges ætlinge[12], udi start ære og hjælpe dem af kronens len hver efter vor og deres lejlighed, villig og tro tjeneste, så de ej skulle søge herredage eller ej holde andre kongelige tynge aldeles af deres eget.

(10) Ligeledes skulle vi aldrig noget kloster i Danmark besvære borgleje[13] eller med andre kongelige tynger, ydermere end vi kunne have i formandens minde eller vort elskede råds råd, dog ej ydermere end det vor udi vor kære herrebroders tid, så gudstjeneste ej derover skal formindskes eller nedlægges.

(11) Ligeledes skulle vi aldrig forbyde nogen mands tjenere, åndelig eller verdslig, at svare deres husbond til landgilde eller anden udgift eller tjeneste, mens hvem som sidder sin husbond overhørig for i den måde eller andre, den skal lide sin husbonds tilbørlige staf derfor efter loven.

(12) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder ej omfatte os med nogen mands tjenere, åndelige eller verdslige, den udi at sætte eller af at sætte eller den at besvære med gæsteri, materie, arbejde, skudheste, bojagt, eller nogen anden tynge eller trældom ydermere som været har i vor kære herre faders og herre broders tid, undtagen alt som eneste at føre vort fadebur, når vi personlig drager igennem landet, dog at den materie bliver mådelig og går ret omkring uden al vild.

(13) Ligeledes skulle vi ej heller give nogen mands tjenere, åndelig eller verdslig, vort brev på at de gårde de sidder udi, men jorden, åndelig eller verdslig, skal have fuld magt sin tjener udi og afsætte efter landets sædvane og efter loven, og hvis breve kong Christian derimod udgivet har, skal ingen magt have efter denne dag.

(14) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder eller nogen på vor vegne ej befatte os med noget jagt eller fiskeri udi den hellige kirkes eller ridderskabs enemærkede[14], skove eller fiskevand, ej heller der, som vi eller kronen har nogen fællesskove, bruge ydermere end som vort fælles kan tåle.

(15) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder ej heller lade bruge kirkens eller klosters eller ridderskabs enemærkede skove enten med oldensvin, tømmerhug eller nogen anden brug, ej heller bruge fælles skov ydermere, end som kronens lod og del kan tåle.

(16) Ligeledes skal vi eller vor fogeder ej formene nogen mand at dele til rebs skov, mark eller fiskevand, efter kong Valdemars lovs lyd, endog vi har der lod og del udi.

(17) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder enten gribe eller gribe lade, uden de er lovlig forsvunden eller og de tages udi ferske gerninger, som de må gribes for efter loven.

(18) Ligeledes skal ingen mand fejde den anden, men hver tale den anden til med loven.

(19) Ligeledes hvilken herredsfoged som for gunst eller gave eller vild formener nogen mand, fattig eller rig, lov eller ret og giver nogen uret dom, da skal han skammelig afsættes og aldrig igen sidde i dommers sted.

(20) Ligeledes skulle gode mænd, som af os har len på tjeneste eller i pant, sætte den selv deres fogeder og herreds skriver.

(21) Ligeledes skulle vi intet formindske et len, som nogen god mand har pant i, førend det bliver livligt igen løst.

(22) Ligeledes skulle vi ikke give herredsfogeder eller herredsskriver bort brev på lang eller kort tid på deres fogederi eller skriveri, dog skulle de ikke afsættes, den stund de giver hver mand log og ret foruden vild.

(23) Ligeledes har vi nogen tiltale til nogen biskop eller andre kirkens prælater eller klerker, da skulle vi dem tiltale for deres tilbørlige domme her udi riget, hvad som helst sag det er uden jord dele, købegods eller verdslige sager, som bør håndteres for verdslige dommere.

(24) Ligeledes har vi eller vore fogeder nogen tiltale til nogle gode mænd, som er udi rigens råd eller uden råd, da skulle vi tiltale dem for rigens råd, hvad sag det er, enten jord eller andet, om det er på vor eller kronens vegne.

(25) Ligeledes som vi er pligtige alle ret at bringe, så skulle vi og være pligtige for rigets råd ret at pleje, om nogen har os noget at sige, og gøre deres dom fyldest og ej tage til mishag og uvilje, om nogen taler om sin tarv.

(26) Ligeledes skal vi ingen krig eller orlov indgå, ej eller drage udenlandske magter ind i riget uden med menige rigets råd og samtykke.

(27) Ligeledes skulle vi holde vor brev ved fuldt magt og ej give brev imod breve, deslige og holde vor forfædres og tidligere konger udi Danmark deres breve ved magt, som ved magt er holdt udi vor kære herre broders[15] tid.

(28) Ligeledes skulle vi eller vore embedsmænd, biskopper, riddere, riddermænds mænd, som egen forstand har, aldrig befatte os med strandvrag, ydermere end som kong Valdemars lov indeholder.

(29) Ligeledes skulle vi ingen udenlandske privilegier stadfæste eller på det nye give uden med menige rigets råds råd og samtykke.

(30) Ligeledes skulle vi modtage alle slotslove udi Danmark af os elskede Danmarks riges råd og pligte os på vor kongelige ed og ære at anordne dem fra tidligere rigets råd, ætlinge og indfødte gode mænd og ingen anden at holde til vor hånd og Danmarks riges råd igen, når os forkortet var. Og om nogen slotslove var anderledes forvandlet, da skal det ingen magt have uden med menige Danmarks riges råds råd, vilje og samtykke.

(31) Ligeledes efter Danmarks rige har været af arilds tid og første begyndelse et frit kåre rige[16], skal vi ikke begære af rigets råd eller rigets indbyggere, at nogen vor søn eller anden skal udvælges til konge efter vor død at blive, men Danmarks riges råd og indbyggere skulle nyde deres frie kåring, når vi dør. Gøres her noget imod, da skal det ingen magt have, uden vi kunne det have i deres minde.

(32) Ligeledes skulle vi ingen udenlandske modtage udi rigens råd eller anordne dem slot eller len eller land, men styre, råde og regere Danmark med rigets ætlinge, gode mænd, som er fødte af riddere og svende, og anordne dem slot og len og landsting og ingen anden uden med menige Danmarks riges råds råd, vilje og samtykke.

(33) Ligeledes skal vi ikke give nogen mand den frihed og frelse, som ridder og svende har, uden med menige rigens råds råd, vilje og samtykke, uden nogen forviser det så ærlig på marken, at han er det værd.

(34) Ligeledes dør den mand, som ufri er født og har dog fået frihed, og lader efter sig frelst gods og har ej fri eller frelse arvinger, da skal det gods ej falde til kronen eller i nogen ufrihed derfor, men det skal falde til hans næste arvinger, end dog at de er ufri, og de skulle det ikke beholde men sælge dem det, der fri er, som er riddere og svende, inden år og dag efter det fallit er, i vare de kunne for redeligt værd.

(35) Ligeledes skulle vi ej pålægge nogen landskat på almuen eller købstæderne uden efter menige rigets råds råd, prælaternes og ridderskabets tilladelse og nogen almuens samtykke.

(36) Ligeledes skulle købmænd[17] og købstæderne nyde deres friheder og privilegier og derover ej besværes i nogen måde med ny told, accise eller anden besværing, dog at den gamle told skal udgives udi den mønt, som givet og gængs er her udi riget.

[37] Ligeledes skulle vi ingen gode mænd formene at befæste sine gårde udi Danmark, sig selv og riget til gavn.

(38) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder ikke bruge rigets segl på kronens vegne imod kirken eller ridderskabet efter denne dag i nogen måde, men god mænd, åndelige og verdslige, skulle tiltages på begge sider mellem kronen og kirken på begge sider, både om ejendom og om andet.

(39) Ligeledes skulle vi med vore breve ikke drage nogen mand fra sit herredsting, landsting eller rigets kansler efter denne dag.

(40) Ligeledes skal rigets kansler ikke bruge rigets segl i sine egne sager, men vi skal tilbyde en anden god mand udi rigets kanslers sager, at han giver de breve ud under rigets segl og sit segl og sit navn til vidnesbyrd.

(41) Ligeledes sandemænd[18] skulle ikke svare om en dom efter denne dag, men hvem der vil stride om en dom, han det forfølger, som ejendom bør deles, ind for rigets kansler, undtagen herredsskel og markers skel.

(42) Ligeledes hvilken af rigets råd eller riddermænds mænd og andre, sidste kong Christian har taget og tvunget deres pant eller forlening fra imod deres åbne beseglede breve og uden dom, de skulle dem igen få og dem nye efter deres brevs lyd.

(43) Ligeledes at sandemænd, rets nævning og andre nævninge ej skulle herefter svare mod lovlighed eller nogen love, som given er, i den tidligere lovlighed og love står ved magt og urykket.[19]

(44) Ligeledes skulle sandemænd, hvilke som gør uret tov og fælles for biskop og bymænd efter loven, alt her få oprejsning igen, så de skulle være sannemænd.

(45) Ligeledes skulle vi eller vore fogeder ingen hinder gøre kirken eller ridderskabet på det gods og ejendom, de har hævd på efter kong Valdemars lov, hvilken og derimod sit gods eller ejendom mistet har udi den sidste kong Christians tid, da skal de det igen have. Deslige skal og være om kirkens tjenere, hvem dem udi så måde udi forsvar haft har, endog nogen anden har patronatsretten til den kirke, samme tjenere kunne tillige.

(46) Ligeledes hvad mageskifte, som til des mellem kronen og kirken, kronen og ridderskabet eller med bønder efter kongens tilladelse er gjort, skulle vi ikke drage tilbage igen.

(47) Ligeledes skulle vi, vor hustru eller vor afkom eller nogen andre på vore vegne ikke købe eller pante os eller kronen til nogen frit eller frelst gods, uden det sket med menige rigets råds vilje og samtykke.

(48) Ligeledes hvis gammel fortidsbrev, som kronen har på det gods og ejendom, der kirkens prælater, riddere eller gode mænd nu udi være har, thi skulle være aldeles døde og magtløse og aldrig efter denne dag komme den hellige kirke, hendes prælater, riddere og gode mænd eller nogen anden til skade.

(49) Ligeledes efter gud det så føjet har, det vi under vort vold og magt fået har Fyn, Langeland, Sjælland, Skåne, Falster, Blekinge, Lolland, Møn og alle andre omliggende lande, Danmark riges ledemod, da pligter vi os igen at overgive den hellige kirke, hendes prælater og ridderskab hvis slotte, gårde og gods dem udi tidligere lande fra taget er med urette, besynderlig til Lunde stift det kirkens slot Hammershus og Bornholm og alt andet hvad det helst er som nævnt kan, som kong Christian samme kirke og stift frataget har, det skal tidligere nævnte stift, kirken, prælater, riddere og gode mænd staks igen nyde, bruge og bueholde deres slot, gods og gårde, og ejendom så frit, som de nogen tid frist før nydt og brugt har. Sker det også, at nogen af Danmarks riges prælater, riddere eller ridderskab bliver frataget eller forbrændt deres breve på deres slot, gårde eller gods over denne fejde, da ville vi give dem vort løsebrev på samme gods, os og kronen uforfængelig[20] på samme det gods, som nu til kronen med rette ligger, og på det pantefods, som kronen tilhører, når vi det løsende være.

(50) Ligeledes hvad der skal møntes efter denne dag i Danmark, skal møntes ligegodt ved Lybsk, Hamborgsk og landet Holsten.

(51) Ligeledes skulle vi overgive kirken og ridderskabet deres gods igen, som dem frataget er i den sidste kong Christians tid eller står til rette derfor for menige rigets råd, om vi har der noget imod at sige, som os bør.

(52) Ligeledes ingen riddermænds mænd i Danmarks skal forbryde sit jordegods og ejendom imod os eller kronen, uden han fører avindskjold[21] imod riget eller for mærkelige og forskellige sager bliver tildømt af menige Danmarks riges råd og har det forbrudt.

(53) Ligeledes skulle vi ingen savn tro på noget vort råd eller ridderskab eller nogen anden, uden den det siger vil det åbenbarlig tilstå og bevise, og findes han da for løgn, at han da straffes for sin løgn som en anden for sin brøde.

(54) Ligeledes bliver en riddermands mand fredløs gjort noget sted i Danmark for ærlig gerning, da skal han give kongen tyve lødemark[22] for sin fred, når sagvoldherrens minde er talt.

(55) Ligeledes det som biskop og bymænd fælde og rejse, det skal være lovens ende.

(56) Ligeledes skulle vi intet forbud gøre uden med menige Danmarks riges råds råd samtykke, og skulle vi ingen anden indenlandsk eller udenlandsk give lov i sådan forbud, mens det står, og når det gøres, da skal det besluttes, hvor længe det skal stå, og så opgives med menige rigens råds samtykke og ikke ellers.

(57) Ligeledes ville vi unde og forlene Danmarks riges ætlinge det len, som gode mænd pleje at have i forlening udi vor kære herre broders tid, og nu ligge til regnskabets slot, på det at rigens indfødte gode mænd skulle blive ved magt og redebon at være at afværge vor og rigens skade.

(58) Ligeledes skulle ingen gode mænd, åndelig eller verdslig, være pligtige at gøre os nogen tjeneste uden riget, uden rigens råd det så beslutter, undtagen al som eneste udi Slesvig, Holsten, Stormarn hertugdømme, og skulle vi da holde dem den rejse uden skade, ligervis som vi gør adelen udi tidligere hertugdømmer.

(59) Ligeledes skulle vi ikke give oprejsningsbreve på vold, og om vold ikke forfulgt være i inden seks uger, da må det fald uddeles med høring dele eller lovdagsdele inden år og dag, efter gerningen er sket.

(60) Ligeledes efter denne dag skal ingen bøde for voldførsel efter markeskels tal, som hertil gjort er, og bliver det et vold for hver, han voldfører[23].

(61) Ligeledes skal ingen gøre tingfred, uden han gør den gerning, i loven står.

(62) Ligeledes hvem som har fiskeri på sin egen grund, da skulle de fiskere ingen svare om fiskeri uden den grund den tilhører, og skulle vore fogeder eller toldere ingen hinder gøre i så måde på den del, som sandsynlig er så ud at give.

(63) Ligeledes hvem som kommer til os på vor skrivelse og brev og være derover i vore nærværelse slagen ihjel, da er det æreløs gerning, om det gøres med viljens vilje.

(64) Ligeledes hvem som vil fejde en riddermands mand, da skal han gøre ham ærlig forvaring med hans åbne beseglede brev og sende ham det med to riddermænds mænd, den som fejden kendes, skal være fejlig[24] for den anden, som forvaringen gør, nat og dag næst efter at han fejden kendt er.

(65) Ligeledes bliver nogen bonde eller ufri mand fredløst gjort for mandslet[25], bøde ti lødemark for sin fred, om han slog ham redelig, og tale først sagvolders minde, og for hærværk og anden fredløs mål, og tale først sagvolders minde, og fem lødemark for sin fred.

(66) Ligeledes skal kirkens prælater og ridderskabet nyde, bruge og beholde sagefald[26] mod deres egne tjenere, ligervis som adelen har i hertugriget til Slesvig.

(67) Ligeledes de som deres pant mistet har udi den sidste konge Christians tid og ej fået deres penge, dem skal ske ret efter rigets råds råd.

(68) Ligeledes skal frue Birgitte Olufsdatter have sit gods igen og nyde det efter vor køre herre broders reces’ lyd.

(69) Ligeledes skal vi eller vore fogeder ikke hindre lade hindre de, som ved stranden bor, at de må jo bruge den med fiskeri, som de har gjort af arilds tid uden al ny afgift, deslige skal og Limfjord blive et frit fiskevand med allehånde fiskeri, som det har været udi vor køre herre faders og broders tid.

(70) Ligeledes skal det studium i København[27] ved magt blive, som det funderet er.

(71) Ligeledes har nogen prælater, kirker eller gode mænd, åndelig og verdslig, ydermere privilegier eller friheder af tidligere konger eller rigens forstandere, som ved magt holdt blev i vor kære herre broders tid, da skulle de ikke med denne reces formindskes eller indskrænkes i nogen måde.

(72) Ligeledes skal selvejende bønder nyde deres gårde og gods, som dem med ret tilhører, så frit som de gjorde i vor kære herre broders tid.

(73) Ligeledes skulle vi aldrig pålægge, gøre eller give nogen ny lov, skik eller ordonnans uden med vort elskede Danmarks riges råds råd og landet vil der vedtage, og al den nye lov, som kong Christian gjorde, skal være aldeles død og magtesløs og ingen man til skade komme efter denne dag.

(74) Ligeledes love vi tidligere nævnte hertug Frederik på vor kristelige ære, at vi aldrig ville eller skulle lade drage os med nogen handling eller i nogen anden måde for tidligere Danmarks riges råd og indbyggere enten for skade eller fromme, men fast og trolige blive hos dem udi løst og nød, og aldrig vi eller vore arvinger og efterkommere nogen tid at skade eller lade skade på Danmarks råd eller indbyggere eller deres arvinger eller efterkommere, for de dem fra højbåren fyrste kong Christian givet har, samtidig pligter vi os tidligere rigets råd, indbyggede og vore arvinger os at blive hos højbåren fyrste hertug Frederik og hans nådes arvinger udi al den skade og fejde, som af samme sag komme og rejse kan.

(75) Ligeledes skal menige rigens råd have med os fuldmagt denne reces at formere og formindske efter hvert lands lejlighed.

(76) Ligeledes pligter vi os at holde denne reces ved alle de ord og alle artikler, som den indeholder, som vi nu os elske Danmarks riges råd på menige rigens indbyggeres vegne svoret har og ydermere i vor kroning, om gud os det tilladt har, sværge ville, og gøre vi der noget imod og ej vil lade os undervise af vort elskede råd, det gud forbyde, da skal alle rigets indbyggere ej ydermere være os huldskab, ed eller tro tjeneste pligtige, men de skal være forpligtede ved deres ed det at afværge og dermed intet forbryde mod den ed, huldskab, mandskab og tro tjeneste, som de os nu svoret har. Til alle disse tidligere artiklers ydermere stadfæstelse og forvaring har vi tidligere Frederik ud af guds nåde udvalgt konge til Danmark og vi tidligere rigens råd og gode mænd med vor vilje og viden ladet hænge alle vor segl, sekreter og signeter neden for dette vort åbne brev. Givet i vor stad Roskilde mandagen næst efter Sankt Peters apostel i kæders dag, år efter gud byrd tusindefemhundredetyve på det tredje.

[1] Treenigheden, altså Gud, Jesus og Helligånden.

[2] Valgt biskop betyder, at personen endnu ikke er blevet indviet.

[3] Leder / forstander af et større munkekloster. Ledere af munkeklostre generelt kaldes priorer.

[4] Det øverste militære embede.

[5] Det der i dag kaldes et valgkongedømme.

[6] Kirken kaldes tit for hende eller hun.

[7] At afgøre en tvist i ro og mag.

[8] Et segl

[9] Enighed

[10] Et kirkeretsligt begreb, omhandlende hvem der ejer kirken og især ansætter præster.

[11] Domsmyndighed. Her forstået som, at kirken har sin egen myndighed til at afsige domme i kirkelige sager.

[12] Efterkommere

[13] Indkvartering

[14] Privat ejendom der er afgrænset fra andres, eksempelvis ved et hegn.

[15] Broderen er Christian 2.s far, Kong Hans.

[16] Kongen bliver kåret, altså det vi i dag ville kalde et valgkongerige.

[17] Også kaldet borgere, eller medlemmer af borgerstanden.

[18] Nævninge.

[19] Uændret.

[20] Uforgængelig

[21] Fører krig mod sit fædreland.

[22] Ærlig mark, altså rede penge.

[23] At føre nogen eller noget med magt.

[24] Fri for angreb

[25] Forbrydelser som mord, hærværk, tyveri

[26] Bøder for ugerninger

[27] Københavns Universitet